Posted on: 16. juli 2020 Posted by: Eva Eriksen Comments: 0

I år er alting anderledes – eller er det?

Inden coronaen kom til Danmark svarede næsten tre ud af fire danskere, 73 procent, at de regnede med at holde en eller flere ferier i Danmark i 2020. Det viser en undersøgelse foretaget for Dansk Erhverv i december sidste år. 

Efter den varme og solrige danske sommer i 2018 fik danskerne for alvor øjnene op for det danske ferieland, og i år bliver det altså også gode gamle Danmark for de flestes vedkommende

Vi rejser efter naturoplevelser 

Det er især de mange feriesteder langs kysten, der er populære destinationer i Danmark.

Et feriested, der allerede har fået mange bookinger i kalenderen, er Rødvig Kro og Badehotel, der ligger med udsigt over Stevns Klint på Sydsjælland. I en artikel til Berlingske fortæller hotellet, at de aldrig har fået så mange bookinger i kalenderen i så god tid, som de har i år. Folk er ivrige efter at komme ud og opleve noget, og det er især den smukke natur omkring hotellet, der trækker, nu hvor meget af byen har været lukket ned.

Fælles for de få hoteller og feriesteder i Danmark, der trods corona har oplevet en lille fremgang, er, at de alle ligger i naturskønne områder, oplyser Horesta.